En pæn lille bog med et fantastisk spændende indhold: 17 efterladte fortællinger af den mexikanske forfatter Juan Rulfo, der levede 1918-96. Med disse barske, koncentrerede, atmosfærerigenoveller fra den tørre, fattige Jalisco-højslette i Mexiko er han simpelthen på højde med Hemingways novellekunst. I et enkelt, renset sprog, der mest består af hovedsætninger og hverdagsagtigereplikker, får Rulfo oprullet det ene grumme og forfærdende drama efter det andet om højslettens ludfattige beboere, der lever lige omkring sultegrænsen. De er nede på bunden af Maslowsbehovspyramide, tænker mest på at overleve, og sommetider reagerer de vildt med mord, revolution, grusomhed eller utøjlet sexualitet. Tilfældigvis har jeg lige læst Carlos Fuentes roman Den gamlegringo, der også foregår i Mexiko under revolutionen omkring 1913. Hvor han bruger hele det litterære udstyr med en camoufleret forfatterhelt, symbolplaner, faderbindinger, høj patos ogkomplicerede sammenfletninger af personernesbevidsthed, så gør Rulfo et langt dybere indtryk med sin isbjergsteknik, hvor der ligger lidelser, lidenskaber og harme på lur under hver af de enkle ogletlæste historier. Prøv at bruge denne bog til novellelæsere, Hemingway-fans og det voksende latinamerikanske publikum.