Books / nonfiction / vejledninger

Slørede signaler : en bog om multipel sclerose (MS), kronisk træthed og signalstoffer


Description


Beskrivelse af en behandlingsmodel for sklerosepatienter, der tager udgangspunkt i afbalancering af nervesystemets signalstoffer. Desuden inddrages faktorer som forgiftninger og patientens psykiske tilstand. Med vejledninger og kostråd.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2011

By

By

Mette Fersum

d. 11. Mar. 2011

En bog om sklerose, kronisk træthed og signalstoffer. Den henvender sig mest til den, der har sygdommen, men kan også med fordel læses af andre behandlere.

Svenske Birgitta Brunes har tidligere skrevet Et nyt syn på sklerose. Hun har selv multipel sklerose, og er læge. Hun forsker i sygdommen og har gennem 25 år behandlet mennesker med sin metode, der omfatter regulering af signalstoffer, behandling med medicin, bl.a. vitaminer, afgiftning af tungmetaller og kropsorienteret psykoterapi. Behandlingsmodellen tager udgangspunkt i hvordan psyke, nervesystem og immunforsvar samarbejder. Hun arbejder ud fra det internationalt anerkendte tværvidenskabeligt medicinske speciale psyko-neuro-immunologi. Det er svært at placere bogen i en bestemt retning, fordi hendes behandlingsformer kobler konventionel medicin sammen med psykologi og alternativ medicin. Det er ikke en let bog at læse, da dele af den er medicinsk læsning. Samtidig er den også inspirerende læsning, fordi hun også sætter fokus på positive påvirkninger som kost, følelser, sociale relationer, søvn m.m. Hendes egen hårde livshistorie med sklerose er på en måde livgivende. Læs evt. http://www.borgen.dk/product.asp?product=3521.

Der er en del bøger om sklerose, men ikke andre der arbejder med fysiske ubalancer og forgiftninger.

At hun kombinerer den faglige lægevinkel og en psykologisk vinkel, vil nogle have gavn af at læse om og måske afprøve. Hendes medicinske tilgang virker særdeles veldokumenteret.