Books / nonfiction / spiseguides

Smørrebrød i Danmark : stederne, stykkerne og historien


Description


Efter en indledning om smørrebrødets historie følger en introduktion til udvalgte danske smørrebrødsrestauranter under overskrifterne "Klassikerne", "Modernisterne", "Den gamle skole", "Provinsen" og "Tivoli".

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Oct. 2012

By

By

Laura Michelsen

d. 8. Oct. 2012

Bogen henvender sig til smørrebrødsentusiaster med lyst til at vide mere og lære flere spisesteder at kende.

Forfatteren er madanmelder og gastronomiredaktør på Børsen. Derudover er han glødende smørrebrødsentusiast, hvilket kommer tydeligt til udtryk i denne hyldest til den klassiske, danske spise. Han giver i bogens indledende kapitler et kort vue over smørrebrødets historie helt tilbage fra oldtiden (her var det nu mest bare brød) over skiftende traditioner og frem til idag, hvor den ældgamle spise har fået en renæssance med nye, unge smørrebrødsjomfruer m/k og restauratører med veneration for stykkerne. Bogen er en kombineret smørrebrødshistorie og smørrebrødsguide, idet der efter de indledende kapitler følger en introduktion til udvalgte danske smørrebrødsrestauranter under overskrifterne "Klassikerne", "Modernisterne", "Den gamle skole", "Provinsen" og "Tivoli". For hver restaurant er navn og adresse angivet og stedets historie, mad og drikke og miljø får en omtale. Der er omtalt omkring 25 steder i bogen. Bogen har et meget traditionelt og lidt altmodisch præg, med firkantede farvefotos i en meget symmetrisk opstilling.

Der findes ingen anden decideret smørrebrødshistorie og -guide. Andre titler er primært kogebøger.

Omend lidt gammeldags i stilen, så et fint lille stykke dansk gastronomihistorie og en rigtig god guide til folk, der deler forfatterens appetit på dansk smørrebrød.


Jyllands-posten

d. 9. Nov. 2012

By

By

Niels Lillelund

d. 9. Nov. 2012