Bøger / faglitteratur / erindringer

Smuglerkongen : fra et liv i den danske underverden


Beskrivelse


Om Jørn Laefs (f. 1931) liv som bl.a. storsmugler under navnet "Lille Jørgen Danmark". Om far/søn-forholdet til Svend Aage Hasselstrøm, "Edderkoppen" samt andre fidusmagere, smuglere og pornokonger. Om opvæksten på Vesterbro, som dengang havde tredje baggård og værtshuse på hvert et gadehjørne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2009

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 6. maj 2009

Bogen er for de biografi-læsere, der søger den lidt anderledes biografi fra et miljø og et liv på samfundets kant. Også oplagt til hylden med bøger fra virkelighedens verden.

Jørn Laef skriver denne selvbiografi i samarbejde med Mads Badstrup og Anne Røgilds. De 2 journalister møder i 1991 Jørn Laef, da Anne Røgilds laver et radioprogram om ham og hans liv som storsmugler i 1960-erne. Dengang er Jørn Laef pølsemand på Vesterbro. Nu er han klar til at fortælle om sit liv som bl.a. storsmugler. Han vokser op på Vesterbro, og bogen er samtidig et stykke lokalhistorik fra det gamle Vesterbro, hvor man leger i tredje baggård, og et værtshus ligger på hvert et hjørne. Svend Aage Hasselstrøm, bedre kendt som "Edderkoppen", møder Jørn allerede som 9-årig i 1940, og han fortæller i dag om deres far/søn-forhold: "Han elskede mig, og jeg elskede ham". Men også andre farverige personer er en del af det liv som blev Laefs, fx Bent Ricardo eller pornokongen Svend Thevis. Nok er Laef uddannet tjener, arbejder som smørrebrødssælger og altså pølsemand, men det kriminelle miljø med hæleri, smuglercigaretter trækker. Bogen fortæller også om Laefs tid som barejer i Spanien, og om hans liv i dag, hvor han fortryder han ikke blev i Spanien som pensionist.

Der findes lignende biografiske bøger om en kriminel livsbane, men ikke andre om Jørn Laef.

Velskrevet og interessant biografi, der samtidig fortæller et stykke danmarkshistorie fra et miljø, der ellers sjældent bliver fortalt.



Informationer og udgaver