Books / nonfiction / opskrifter

Snaps og likør af naturens planter


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. June 1998

By

By

Liselotte Henriksen

d. 18. June 1998

De fleste af de 50 opskrifter på den danske udgave af Liköre und Ansatsschnäpse aus dem Garten und der Natur, som man får her efter en kort historisk introduktion og afsnit om selve fremstillingsprocessen og - redskaberne, vil en dansker nok snarere betragte som likører end som kryddersnapse eller bittere. Ingredienserne er nok blomster, frugter, bær og urter, også klassiske som rønnebær, slåen eller valnød, men ikke bare sat på brændevin, der tilsættes også sukker og som regel krydderier af forskellig art. Opskrifterne er enkle, og de fleste ingredienser er lette at få fat i. Nogle af dem er lidt overraskende, som agurk, paprika og selleri, eller mere eksotiske, som abrikoser, citroner eller vanilje. Dette er altså ikke blot en ny bog om gode danske kryddersnapse, som P.V. Globs eller Hans Lyngby Jepsens, men mere noget for dem, der har hang til det lidt mere usædvanlige, måske til cocktailbrug.