Books / fiction for children / dramatik


Description


Dramatisering af H.C. Andersens eventyr om Kaj, der falder i kløerne på den onde snedronning, og hans veninde Gerda, der drager ud i den vide verden for at finde ham. Ca. 19 medvirkende.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. June 2002

By

By

Boy Olesen (skole)

d. 26. June 2002

H.C. Andersens klassiske eventyr Snedronningen er her dramatiseret overbevisende og enkelt. Dette er gjort i stor loyalitet med det oprindelige. Dramatiseringen er inddelt i akter og scener som bindes sammen af en gennemgående fortæller. Sproget og sætningsopbygningen er af en sådan beskaffenhed, at dramatiseringen kan benyttes af alle aldersgrupper. Gerdas vilje og kamp for at finde Kay er velegnet til gode sceneskift, med de forskellige personer som Gerda møder på sin vej til snedronningen. Der er ingen regibemærkninger i teksten, så det er helt op til aktører, instruktører og læsere at forestille sig de omgivelser handlingen udspiller sig i. Fordelen ved dette er at læsningen opleves mere flydende og uden "forstyrrelser" og kunne måske være med til at skabe flere læsere af dramatik. Teksten er ledsaget af gode tuschtegninger, der i sig selv er eventyragtige. Formatet er en mellemting mellem a5 og a4 og siderne er samlet v.h.a. en spiralryg, som gør det nemt og hurtigt at komme frem og tilbage i teksten.


The libraries' assessment

d. 26. June 2002

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 26. June 2002

Et eventyr om tro, håb og kærlighed. Her udkommer en dramatisering af det kendte eventyr om den unge Kaj, som er blevet ramt af en glassplint fra djævelens spejl og faldet i kløerne på den magtfulde og forførende isdronning, og hans tillidsfulde veninde Gerda, som drager ud i den vide verden for at finde ham. Stykket kræver ca. 19 medvirkende, og det rummer et par store roller. Det er et krævende stykke med undertiden lange og omstændelige replikker, og børnene skal være ret store, mindst 11-12 år, før de kan spille stykket. Stykket er skrevet som dukketeater, men det kan også opføres af skuespillere. Dramatiseringen indeholder næsten ingen regibemærkninger, så man er på egen boldgade med hensyn til stykkets opsætning. Ole Dan Larsen har før dramatiseret klassikere til både marionetteater og almindeligt teater. Der er inden for en årrække udkommet to andre dramatiserede udgaver af Snedronningen, Lone Andrup i 1995 og Jokum Rohde i 2000. Denne dramatisering minder i stil mest om Andrups, hvor Rohdes er mere sproglig moderne.