En ung digtsamling med digte sat op i brede linjer uden ophold mellem sætningerne og et præg af talestrøm, som blev digtene fortalt os af en pige, der har gjort sine første erfaringer ivoksenlivet og har noget at berette, dels om løsrivelsen fra moderen og ungdommen, dels om samlivet med sin elskede, der ikke forløber helt uproblematisk. Der er fart over feltet og lidenskab med ispillet, når Marlene Nedergaard skriver. Det er ikke altid hun er helt sikker på hånden, når hun nu og da giver en metafor til bedste, men hun har et fint drive og vil åbenbart noget med sinedigte. I forhold til læserne skulle der ikke være problemer med tilegnelsen, da fortællingen selv sætter de manglende tegn, finder sin rytme, mens man læser. I bibliotekssammenhæng udpræget enlyrik, der må interessere unge lånere og hvor ældre så-mænd kunne have godt af at følge med. En positiv debut.