Bevæbnet med terninger, papir og blyant skal du forsøge at undslippe Allansias livsfarlige snigmordere. Tag på et farefuldt eventyr, hvor du selv er hovedpersonen - og træf de rigtige beslutninger, der sikrer din overlevelse. Fra 10 år.
Bogen er en klassisk “du er selv hovedpersonen"-bog og 7. del i Faraos Cigarers nye udgivelse af de legendariske “Sværd og trolddom"-bøger. Bogen udkom på engelsk i 2019 og er ikke tidligere udgivet på dansk. Du er en frygtløs eventyrer, som indgår et væddemål om at overleve én måned på Slangeøen. Det bliver imidlertid ikke nemt, da det viser sig, at der er udlovet en dusør på dit hoved, så de berygtede snigmordere fra Allansia jagter dig. Du skal træffe en række valg undervejs, som alle har afgørende betydning for historien. Du beregner kampevne, udholdenhed og held ved at slå med terningerne, og ind imellem skal du kæmpe mod monstre ved at slå med terningerne.
Det er en rigtig spændende og eventyrlig bog, som er guf for alle fans af genren. Der er masser af udfordringer i at bekæmpe fjender, finde skatte og udforske områder. Hvis det ikke lykkes at komme uskadt igennem bogen første gang, kan man bare prøve igen. Serien fortjener helt klart en ny generation af læsere.
Bogen lever til fulde op til seriens høje niveau, og tidligere titler er Troldmanden fra IldbjergetDæmonfyrstens forbandelse (Ved Andreas Mernøe) og Dæmonfyrstens forbandelseBogen lever til fulde op til seriens høje niveau, og tidligere titler er Troldmanden fra Ildbjerget (Ved Andreas Mernøe) og .