Bøger / faglitteratur / kogebøger

Sønderho Kro : maden og stedet


Beskrivelse


Beretning om den familieejede kro, som blev opført i 1722 på Fanø, samt et stort udvalg af opskrifter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juni 2004

af

af

Birgit Sloth

d. 22. juni 2004

Pragtfulde fotografier af et spændende kulturhistorisk sted og af en enestående natur er hovedindtrykket af denne bog, der er den tredje i serien Maden og stedet. De tidligere er Brøndums Hotel, 2003 og Svinkløv Badehotel, 2001. I serien skifter forfatter og kok efter stedet, mens fotografen er gennemgående, og han leverer hver gang fotografier af fornemste kvalitet. Birgit Sørensen har været kroholder på Sønderho Kro siden 1988, hvor hun overtog kroen efter sine forældre. Hendes gennemgang af kroens historie er velskrevet og vil interessere bredt. Hoveddelen af bogen er opskrifter leveret af kroens nuværende kok. Det er ofte temmelig komplicerede anretninger, men amatørkokken kan plukke dele ud, som det vil være overkommeligt at afprøve. Opskrifterne er kortfattede og upræcise. I forvejen findes På kro i Sønderho, 1996 skrevet af Birgit Sørensen. Her omtales kroens historie kun kort, mens der er små, lokale historier mellem opskrifterne. Det er også andre og enklere retter, der medtages. De to bøger supplerer hinanden og reklamerer på smukkeste vis for stedet og maden, ikke mindst takket været Poul Ib Henriksens fine fotografier i den sidste.