Books / fiction for children / rim

Sofie snakker altid om kærlighed


Description


Billedbog med rimet tekst. En lille dreng plages af Sofie, den meget kærlige sidekammerat i skolen. Men da hun pludselig rejser væk, opdager han, at han alligevel savner hende.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2002

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 16. Oct. 2002

Det er så svært at få hold på og forståelse for sine følelser for andre og tit endnu sværere at vise følelserne, når de først er erkendt. Der fortæller den store billedbog om så det nænsomt og indlevet bliver helt klart for de børn omkring indskolingen, der får historien læst højt. Den korte tekst er dels fortalt i rimede strofer og dels i små rytmiske forløb. Den er så mundret og stilsikker at det nærmest ikke bemærkes hvornår der er rim og hvornår ikke. Den er lagt i munden på en 6-7 årig dreng, der er irriteret over sidekammeraten Sofies skamløse tilnærmelser. Det er flovt og de andre driller med det. Ikke sært at han ønsker Sofie langt bort - til aberne i junglen, til isbjørnenes land eller til månen. Men da hun endelig rejser, bliver der så tomt efter hende. Hun skriver mange breve og drengen bliver først glad igen da et af dem fortæller at hun kommer tilbage. Så vil han straks skrive brev til hende - med røde hjerter på. Den varme og opmuntrende historie er illustreret livligt og varieret i en ekstrem enkel streg, der er tæt på børnenes egen, men hele tiden tydeligt styret med sikker hånd til kraftfulde udtryk. Det er sprællende og muntre billeder med pudsige monteringer af udklip og påmalede fotos.


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2002

By

By

Walther Knudsen

d. 16. Oct. 2002

Billedbog med vers og rim - dog i lidt løse strofer. Fortælleren er en dreng i 6 - 7 års alderen som føler sig noget overvældet af veninden Sofie. Hun fortæller ham til stadighed hvor meget hun elsker ham. Det er bare for meget, men da Sofie og hendes mor tager på rundrejse i Europa, sniger savnet sig ind. Og da der kommer brev om at Sofie er på vej hjem, vil vor helt ikke skjule at han er begejstret. Altså en sød og charmerende historie som jeg ikke villet have gidet at høre som 5 årig, men tider skifter og sæder mildnes, så man kan sagtens forestille sig at både han- og hunkønsvæsner i den alder nu vil kunne se charmen. Det er den tysk-amerikanske forfatters første bog på dansk, mens vi har set illustratorens bevidst barnlige streg før, f. eks. I Oscar og Arabella (Sesam, 2002).