Books / fiction for children

Super, Knubs og Fnug på fisketur


Description


Billedbog i farver. Pigen Fnug vil gerne på fisketur med sin storebror Knubs og vennen Super. I begyndelsen er drengene nedladende overfor Fnug, indtil de opdager, at hun klarer en masse ubehagelige situationer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Else Marie Ørsted Pedersen (børn)

d. 18. Dec. 2018

Småbørnsbog med karakter af billedbog (helsides illustrationer på hver anden side). Forfatteren kendt for sine 3 billedbøger om Bamse samt Fuglen i hjertet, et symbolsk eventyr for størrebørn. 3 børn (ca. 8-10 år) Super, Knubs og hans lidt yngre søster Fnug skal på fisketur og overnatte i telt (tilsyneladende i umiddelbar nærhed af hjemmet - der optræder ingen voksne i historien).Egentlig skulle Fnug ikke have været med, men det klarer hun på sin egen måde, og det viser sig historien igennem, at de 2 drenge får virkelig gavn af den praktiske Fnug, og de accepterer hende daogså sluttelig som ligemand. Historien bygger på de 3 børns oplevelser og dialoger dagen igennem og deres reaktioner på hinanden. Det virker på en eller anden måde befriende, at der ikke er nogenvoksen indblanding. Historien lever fra første side, bevæger sig fint op og ned mellem dramatiske højdepunkter, kommer også ind på angst for mørke og lyde. Handlingen underbygges godt afforfatterens stemningsfulde ogsmukke akvareller. J.M. har nylig modtaget en tysk pris for sine ill. En helt igennem vellykket bog til oplæsning for de 4-9 årige.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Leif Frandsen (skole)

d. 18. Dec. 2018

J.M., som netop har modtaget en tysk pris til billedbogskunstnere, udgiver nu billedbog nr. 4. Hvor de tidligere har bevæget sig lidt på det eventyragtige plan, er handlingen i dennerealistisk. Knubs og Super skal på fisketur. Fnug, K.s lillesøster, er ikke inviteret, men beslutter at tage med alligevel, og hun møder op velforberedt. Drengene ignorerer hende, men i dagens løbaccepteres hun mere og mere, fordi hun kan hjælpe i vanskelige situationer: da S. falder i vandet, da den fine fiskestang er væk, da frokosten skal indtages osv. Da hun efter mørkets frembrudbliver væk, bliver drengene urolige, og først da hun er fundet, breder idyllen sig ved lejrbålet. J.M.s styrke er ikke personerne, som i hans akvareller virker stive og med unaturligt rundehoveder. Derimod er hans natur- og miljøskildringer meget stemningsfulde, man hæfter sig specielt ved lysintensitetens skiften efter tidspunkt på døgnet. Kompositionsmæssigt virker flere halveblanke sider stødende modhelhedsopfattelsen af tekst og illustrationer. Bogen kan anvendes til oplæsning i bhkl. - 1. kl. på grund af sin klare morale, som kan være udgangspunkt for samtale. Ikkeaktuel til selvlæsning.