Det dominerende tema i Bente Clod's nyeste digtsamling er ikke uventet kærligheden - og dens omkostninger! I en lang række af digte, der kan læses som en status over en personlig udviklingfortæller digterjeg'et om kvindefrigørelsen fra Scarlet O'Hara til Fay Weldon, om pige- og kvinderoller, de påtagne og de skjulte. Om ungdommen, hvor grænser skulle nås og gerne overskrides. Omkærligheden i nu'et, hvor hjertet banker mere dæmpet - og dog! Om den (genvakte) heteroseksuelle kærlighed, om de emotionelle bindinger børn og forældre imellem, oplevet af et menneske, der erblevet ældre, og som har erfaringer at give videre. Der er i flere af digtene en undertone af aggressivitet, en "gå-på"-attitude, men vigtigere og bedst er de ikke få digte, hvor tonen ikærlighedsforholdet er karakteriseret ved en hudløshed og smertefyldt sødme. Sprogligt en voluminøs samling med mange blomstrende metaforer, der kan etterlade læseren lidt rådvild. Genremæssigtlyrik, men - og det er en lille anke -uden at tilgodese genrens formelle krav om knaphed og stringens i udtryksmåden. I denne henseende er Bente Clod mere prosaist end lyriker. Kønsspecifikkeoplevelser og erfaringer i en kunstnerisk og poetisk ramme, hvis indhold vidner om et forfatterskab i fortsat bevægelse.