Tredje roman på dansk efter krimierne Dyk (2001) og Så længe hjertet slår (2003). Den nogle og fyrreårige Siv Dahlin er atter hovedperson og arbejder nu som stuepige på et overbelagt højfjeldshotel i det snefyldte Dalarna. Under en konference for politikere, politi- og militærfolk bliver forsvarschefen skudt, og to andre honoratiores findes døde under mistænkelige omstændigheder. Siv færdes over alt på hotellet og registrerer mange detaljer og bliver i stand til at gennemskue så meget, at det til sidst bliver farligt for hende. Jeg synes vældig godt om Se dem ikke i øjnene, men vil nok ikke rubricere den som hverken krimi eller thriller. Dertil er spændingskurven for flad. Derimod er der rigtig gode personskildringer af den ensomme, nøjsomme og følelsesforskrækkede Siv (som hverken får forløst privat- eller arbejdslivet), af hendes veninde med de svære familiære forhold og af kollegerne på hotellet, som er flygtninge fra Europas brændpunkter. Også beskrivelserne af hverdagen i den tyndtbefolkede svenske provins fungerer fint. Trosell (f. 1949) skriver i den særlige svenske tradition for krimier med mange lag og sidehistorier, og hun gør det udmærket, om end kvaliteterne i denne roman snarere ligger i udenomsværket end i selve plottet.