Film / fiction for children / adventurefilm

Solens prinsesse


Description


Prinsesse Akhesa er ikke ganske tilfreds med sin kommende ægtefælle, men det er ikke desto mindre selv samme Tout, der senere bliver farao under navnet Toutankamon, som sammen med Akhesa får reddet Egypten fra krigeriske horder og et intrigant og magtsygt præsteskab.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. June 2010

By

By

Ulrich Breuning

d. 23. June 2010

Solens prinsesse er en europæisk tegnefilm, en fransk-belgisk-ungarsk co-produktion efter en roman af Christian Jacq. Filmen levendegør forfatterens skildring af en egyptisk oldtid, hvor tilhængere af guden Amon vil støde farao fra tronen, fordi han tilbeder solguden Aton. Historikken kan imidlertid forekomme lidt indviklet, måske ligefrem postuleret velkendt og persongalleriet en anelse diffust. Men hovedhandlingen om en prinsesses vej til tronstolen er forholdsvis let at følge med i for det børnepublikum på i hvert fald over 7 år, som filmen hovedsageligt henvender sig til.

Prinsesse Akhesa er ikke ganske tilfreds med sin kommende ægtefælle, som hun synes er en decideret drengerøv. Men det er ikke desto mindre selv samme Tout, der senere bliver farao under navnet Toutankamon, som sammen med Akhesa får reddet Egypten fra krigeriske horder og et intrigant og magtsygt præsteskab.

En sammenligning med DreamWorks tegnefilm Prinsen af Egypten, 1998 ligger lige for. Men hvor denne fortæller en stilren, lige-ud-ad-landevejen-historie med tilpas spænding og befriende humor, er Solens prinsesse unødigt kompliceret i sin struktur med mange overflødige bipersoner. Den besidder også en hyppigt forekommende knugende alvor, der forstærker de meget flotte, men undertiden dystre og uhyggelige billeder. Stil og design kan minde om de franske Kirikou-film, hvis målgruppe dog er små børn.

Flot, men også lidt ligegyldig tegnefilm med udprægede målgruppeproblemer.


Himmelskibet

Nr. 25 (2010)

By

By

Rasmus Wichmann

Nr. 25 (2010)



Information and editions