"På 'Solkongen del 1' udfordrede bandet sin højenergiske grundformel og opsøgte vuggevisernes surreelle mellemrum. De ledte efter en ny sonisk sårbarhed. Og viste, at The Minds of 99 er bedst, når sangene er et frit fald. Enten i svimlende høj fart eller bare som en fjer. På 'Solkongen del 2' findes fornemmelsen af kontroltab også, eksempelvis i den overraskende r'n'b-spændstige 'Stor som en sol/Flad som en pandekage' ... Generelt er betoningen dog lagt et andet sted på anden halvdel. Nemlig på postpunkens rodeo-speeder, ekkoet af The Cure og de elektroniske figurer, der på 'Alle skuffer over tid' vil rave i neon og under 'K før ærlighed' lyder som en plastiksamba. Her strammer de grebet for hårdt og prøver at tromle sangenes ujævnheder ud ved at skrue op for intensiteten. Men de når ikke derhen, hvor det river i brystkassen for alvor, der, hvor det gør ondt. Det flåede i kroppen på den første halvdels sange, ikke mindst 'Ung kniv' og 'I'm Gonna Die'. Og som samlethelhedfremstår 'Solkongen' derfor som et brølstærkt album. Et dokument over et band i kreativt sprudlende opbrud".