Bøger / faglitteratur

Sommerhuset : indretning, reparation og vedligeholdelse


Beskrivelse


Præsentation af 15 sommerhuse med en klar æstetisk idé herunder om husenes stilmæssige særpræg og indretning. Med mange praktiske råd om, hvordan man nænsomt vedligeholder og istandsætter husene både inde og ude.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lene Kristiansen

2008

Flot, flot bog til lykkelige ejere af et sommerhus med sjæl og idé, ældre eller nyere, som ønsker og har sans for at vedligeholde og bevare husets æstetik og stil. Andre, måske knapt så heldige/ambitiøse kan lade sig inspirere af de både praktiske og inspirerende anvisninger.

Enhver, der kender Søren Vadstrup og hans bog Huse med sjæl, ved, at man ikke indgår kompromisser, når det gælder vedligeholdelse. Hans utrolige viden og faglige engagement er med i mindste detalje, også i denne smukke bog, hvor han og stylisten Katrine Martensen-Larsen gennemgår 15 unikke sommerhuse. Formålet er at videregive langsigtede ideer til en nænsom vedligeholdelse, som i længden både er penge- og tidsbesparende. KML beskriver først hvert hus, dets historie og beboere. Hvilke tanker de har gjort sig, og hvorfor de har indrettet sig, som de har. Herefter tager arkitekten over, beskriver og kommenterer, generelle ting, men som er specifikke for netop dette hus, kommer evt. med forslag til ændringer eller noget, der skal tages højde for på sigt. En grundig og fyldestgørende beskrivelse suppleret af tegninger og ikke mindst fantastiske fotos af Stuart McIntyre.

Politikens bog om sommerhuset beskriver mere generelt livet som sommerhusejer året rundt. Denne går i dybden mht. vedligeholdelsen.

Beskrivelse af interiør og idé i 15 sommerhuse med detaljerede arkitektoniske kommentarer og forslag til den rette vedligeholdelse i respekt for huset æstetik og ide Lige så anvendelig som smuk!.


Kristeligt dagblad

d. 21. apr. 2008

af

af

Kirsten Boas

d. 21. apr. 2008


By og land

2008, nr. 80

af

af

H.T

2008, nr. 80