Bøger / faglitteratur til børn / øvelser

Den store tegne-malebog : tips, ideer og øvelser til alle, der kan lide at tegne og male


Beskrivelse


Gennem øvelser og eksempler vises, hvad man kan med blyant og vand- og akvarelfarver, bl.a. hvordan man lægger skygger og laver farveforløb, bygger billeder op, forstørrer motiver og kopierer berømte malerier. Med henvisninger til forskellige arbejdsmaterialer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2001

af

af

Inger Søndergaard

d. 30. nov. 2001

Kom så i gang! opfordrer en mus på forsiden af denne indbydende lærebog for børn og forældre, der sammen vil øve sig i at tegne med blyant og male med vand og akvarel blyanter. Forfatteren er grafiker og illustrator. Det er en smuk bog med 24 øvelser til selvstudie. Motiverne er bamser, tøjdyr, dyr, blomster, frugter, portrætter og figurer med appel til både børn og voksne. Musen fra forsiden går igen på de fleste opslag, hvor den belærer eller forundrer. De første øvelser viser tegneteknik, hvor forskellige former og motiver indøves. Så indøves skravering, farvelægning og farvelære. Herefter kombineres teknikkerne til kopier af fx stillebener og motiver i bevægelse, og til slut beskrives materialerne. Ved flere øvelser er der plads til at tegne i selve bogen, og der følger en pensel med. Teksten er kort, enkel og instruktiv - suppleret med små opmuntrende bemærkninger og forslag til kreativ udfoldelse, men bogen som helhed lægger mere op til efterligning end kreativitet. I udstyr og sprogligt henvender bogen sig til børn fra 5-9 år, men øvelserne kræver en tålmodighed og motorik, som kun de største børn har. Der er mange bedre bøger om at tegne eller male, men kun få fx: Gibson: Jeg kan male 1997 om begge emner for mindre børn.



Informationer og udgaver