Bogen kan læses som et indlæg i debatten om dødsstraf. Den kan bruges i undervisningen i de ældste klasser og af læsere med almen interesse for de bagvedliggende etiske, moralske og religiøse spørgsmål som emnet rummer. Bogen fremstår diskret og sender heller ikke i kraft af sin titel tydelige signaler, hvorfor nogen formidling sikkert er nødvendig.
Indenfor det korte essays rammer har redaktørerne, Martin Martensen-Larsen og Maria Augusteijn der i øvrigt ikke selv kommer til orde når bortses fra deres valg af forord ved George W. Bush(!), samlet ti dødsdømte fangers udsagn. Teksterne fremstår selvfølgeligt forskellige, men udover fælles anger afspejler de også, at normalitetsbegrebet ændrer karakter, når man lever "på kanten" i en slags "dødsgangens Nirvana" og bare venter måske 3 mdr. eller måske 19 år på endnu en igangværende appelsag eller på meddelelsen i morgen om hvornår tæppet går ned.
Det meste af nyere dansk litteratur om dødsstraf har en anden tilgang end nærværende med dens personlige fokus. Dog er udkommet Dorthe Andersens Supermagten - dødsstraf i USA, (2005/16), endvidere har DBC udsendt et revideret Faktalink om emnet i januar 2002.
En udgivelse af en type og med et emne der kan være langt imellem, ikke mindst i kraft af de personlige vinklinger som eksponeres her. Jeg finder at bogen påkalder sig berettiget opmærksomhed og interesse, og den bidrager udmærket til diskussionen om brug af dødsstraf i et moderne civiliseret samfund.