Statsstøtte har stor betydning i den danske økonomi som middel til at fremme en række prioriterede mål. Staten har som udgangspunkt frihed til at fastlægge de mål og midler, som staten ønsker at prioritere og anvende, men EUF-traktaten opstiller af hensyn til konkurrencen på EU’s indre marked en række begrænsninger på Danmarks muligheder for at yde statsstøtte. Det har derfor betydelig interesse at analysere og afgrænse, hvornår Danmark er berettiget til selv at gennemføre en støtteforanstaltning med henblik på at fremme et prioriteret mål, og hvornår støtteforanstaltningen forudgående skal anmeldes til Kommissionen med henblik på godkendelse. Denne bog analyserer statsstøttebegrebet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, som afgrænser Kommissionens og medlemsstaternes kompetencer inden for statsstøtteområdet. Målet har særlig været at analysere, hvilken betydning hensynet til konkurrencen har ved vurderingen af, om en statsstøtteforanstaltning er omfattet af statsstøttebegrebet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Analyserne af statsstøttebegrebet er suppleret med analyser af Kommissionens vurdering af en støtteforanstaltnings forenelighed med den fælles interesse.