Bøger / faglitteratur

Stjernestunder : Anjas spørgebog


Beskrivelse


Med udgangspunkt i den kvindelige astrofysiker Anja C. Andersens (f. 1965) dagligdag som forsker i et mandsdomineret miljø, hendes opgaver og de mennesker, hun møder, formidles astrofysik på en konkret og humoristisk måde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Martin Hjelmborg

2007

Bogen er rettet mod almindelige mennesker (ikke-fagfolk) med interesse for astronomi og forrskernes dagligliv. Velegnet som introduktionsbog for den forudsætningsløse (især piger/kvinder), der gerne vil snuse til emnet. Ved formidling læg vægt på bogens beskrivelse af forskerlivet!.

Anja C. Andersen er astrofysiker med speciale i støv i det ydre rum og ansat ved Niels Bohr-instituttet. Dette er hendes første bog. Jan Teuber er astrofysiker og har formidlet og skrevet en lang række bøger om universet. Bogen er en kombination af en fagbog om astronomi og en skøn/biografisk bog om forskeres liv og miljø. Bogens ramme er en typisk arbejdsuge for Anja, de opgaver, hun skal løse og de mennesker hun møder. Indskudt heri besvarer hun en række af de hyppigst forekommende spørgsmål hun møder til sine forelæsninger og foredrag (FAQ i it-sprog, om man vil). Alt i et mundret sprog uden brug af andre (få) fagudtryk (de forklares i bogen), end emnet fordrer. Bogen kan derfor læses af alle interesserede uden forudsætninger, men især til dem (fra 14 år og opad), som ikke synes, naturvidenskab er noget for dem. Dette er bogens egentlige mission. Anja kan være en rollemodel, hun er en almindelig kvinde med tre børn. Indhold, forord, liste over stillede spørgsmål i bogen, stikordsregister.

Bogen her står alene ved sin skildring af en forskers dagligliv og ved at lade spørgsmålene forme emnet.

Prøv at give bogen til dem, der ikke kan forstå, hvorfor emnet er spændende.



Informationer og udgaver