Books / fiction for children

Store Chris' anstrengende dag


Description


Billedbog. Rorri og de andre racerbiler kører løb på Sølvbækbanen, og mekanikeren Chris er klar ved startlinjen, hvor han glæder sig til søde dejlige doughnut i madkassen, men Bossie udfordrer ham til et lille kondiløb,for at se hvem der er i bedst form.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Nov. 2009

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 27. Nov. 2009

Denne billedbog i serien Rorri Racerbil vil, som de øvrige bøger, tiltale børn, især drenge, fra 3 år.

Denne bog i serien handler om mekanikeren, Store Chris, og hans trang til søde kager midt under løbet, hvor han efter et lille kondiløb mod Bossie ender med at få en sund sandwich til sin "motor" for at holde energien oppe til hele løbet. Det er en dramatisk historie, og pointen om den sunde mad står klar og tydelig. Sprogligt er historien omstændeligt og grundigt fortalt, og det fungerer rimeligt, men er ikke elegant eller charmerende fortalt. Billederne er i vekslende størrelser. Fotografierne er i rimelig til god kvalitet. Der er knald på farverne i billederne, og der er "meget" på billederne. Bogen stiller krav til oplæseren, for at få en god mundtlig oplevelse ud af det. Layout og opbygning som i de øvrige bøger i serien, fx En solskins historie, 2009. Omslaget passer til indhold.

Billedbogen her kan sammenlignes med de øvrige om Rorri Racerbil, og Disneys Biler i forskellige billedbogsudgaver.

Kvaliteten er på det jævne - i midten - på kvalitetskalaen. Bogen fungerer rimeligt, og dens pointe om, at sund og grøn kost er bedre for motoren - kroppen - end den megen sukker i fx søde kager, kommer ret klart frem, men bogen giver ikke rigtig mere fra sig end pointen.



Information and editions