Storebjørn

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad meningen er med denne pudsige historie om en dreng, som bliver ven med - viser det sig - en kæmpe. Kæmpen Bjørn bor i et andet land, og Jonas, som bogens fortæller hedder, har mødt ham over nettet. Det lyder jo moderne nok, men bortset fra det, er der lidt gammeldags drenge-røver-historie over den lille, letlæste og underholdende historie. Jonas bliver mobbet i sin nye skole, men heldigvis kan han besøge sin chatven Bjørn i sommerferien. Nu går der lidt Gulliver i historien, for Bjørn er kæmpestor og lidt af en maskot i den by, hvor han bor. Han hjælper med ting, som folk i almindelig størrelse ikke kan klare. Det bliver også Bjørns kæmpekræfter, som redder den lille by fra at blive en turistfælde, da snu forretningsfolk vil købe jorden op og bygge løs. I huj og hast får Bjørn og Co. rejst en masse potemkinkulisser, så al ledig jord er besat af fuphoteller og storcentre. Byen vinder over de kapitalstærke folk, og Jonas tager hjem stærkere, end da han kom. Og det er måske moralen i bogen, at man ikke skal give op, men kæmpe med de våben, man har. Bogen vil have appel til drenge fra 10 år, og den kan også gøre lykke ved oplæsning for mindre børn. Sjove illustrationer. Forfatteren kendes fra en række bøger.

Read the full assessment