Roman om hemmeligheder og løgne fortalt gennem generationer, forstærket af isolation i et lille samfund med ø-sladder, historie og nag. For både den kvindelige og mandlige læser med interesse for historie og slægtsromaner.
I et lille øsamfund i Norge er den gamle Johannes død. Mange år efter at have forladt øen, vender Andreas tilbage for at rydde op hos Johannes, som var hans plejefar. Sammen med søsteren Minna voksede han op hos den gamle enkemand - til stor undren for mange på øen, hvor historier og sladder løb hurtigt. Andreas bliver overvældet af minder, der glimtvis dukker op i mødet med "Den gule villa" som huset blev kaldt. Langsomt samler brikkerne sig for ham, og måske har hans barndom og samfundet på den lille ø båret præg af mere mørke end Andreas egentligt troede.
En på en gang poetisk, men også foruroligende roman om et lille samfund, der i den grad bærer historiens skyggesider med sig. Fortællevinklen er skiftende og udvikler sig fra at fortælle Andreas' historie med de huller, der naturligt er i ens barndomsminder og til en alvidende fortæller, der insisterende fremlægger også menneskers grumme sider. Romanen er ikke lettilgængelig, men fængslende og poetisk dyster. Den vil være interessant for læsekredse.
Historiske begivenheder i fiktive rammer ses også i romaner som Inden vi blev jeresAlt det lys vi ikke ser og Alt det lys vi ikke ser, der ligeledes rammer den foruroligende stemningHistoriske begivenheder i fiktive rammer ses også i romaner som Inden vi blev jeres og , der ligeledes rammer den foruroligende stemning.