Bøger / faglitteratur / bibliografier

Storytelling : fra don Quixote til Lars Larsen


Beskrivelse


Med udgangspunkt i en række analyser af danske erhvervsfolk, bl.a. Simon Spies, Lars Larsen, Stine Bosse og Christian Stadil, beskrives begrebet storytelling som det tager sig udtryk i det moderne offentlige rum, hvor det handler om at skabe fortællinger, der sætter aktørerne i spil, således at de selv bliver historien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2012

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 9. nov. 2012

Tankevækkende og interessant bog, der henvender sig til alle med interesse for ledelse og branding. Med sine rammende referencer fra litteratur, film, kulturliv mv. vil bogen også være relevant for eksempelvis undervisere på mellemuddannelserne og videre op.

Rigmor Kappel Schmidt har høstet stor ros for sit enorme arbejde med at oversætte "Don Quixote" - denne vidunderlige og umulige ridder, som har svært ved at skelne fantasi fra virkelighed. Denne figur bruger Kappel Schmidt i sin nye bog som ledetråd i en række skarpe og overraskende analyser af danske erhvervsfolk, der har markeret "sig gennem særpræget fremfærd eller hårdnakket kamp mod træg og uforstående verden". Således beskrives fx Lars Larsen, Simon Spies, Peter Aalbæk og Stine Bosse, der alle meget bevist bragte sin person i spil i forhold til omverdenen og dermed blev en historie i sig selv. I sine analyser inddrager Kappel Schmidt desuden russeren Bakhtins teorier om polyfoni og karnevalisme. Meget fornemt og engageret formidlet, sprogligt sikkert og slet ikke svært tilgængeligt. Bogen er flot tilrettelagt med en lækker forside og æggende bagsidetekst.

Kappel Schmidts bog er en slags "cross over", hvor der på imponerende vis dannes bro mellem fx erhvervsliv og kunst og kultur. Man kan pege på eksempelvis Peter Bastian og Ole Thyssen, som nogle få andre, der kan noget tilsvarende.

Rigmor Kappel Schmidt har begået en meget velskrevet og interessant bog, som bør kunne finde mange forskellige læsere på alle biblioteker.