Games / computergames

Streets of rage 4


Description


Kampspil, beat 'em up. Den legendariske Streets of rage-serie er tilbage! For unge og voksne fans af klassiske arkade-kampspil.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Oct. 2021

By

By

Finn Christiansen

d. 15. Oct. 2021

Kampspil, beat 'em up. Den legendariske Streets of rage-serie er tilbage! For unge og voksne fans af klassiske arkade-kampspil.

Dette er en fortsættelse af SEGA's legendariske serie Streets of rage, som blev udgivet fra 1991 til 1994. Det er et rendyrket 2D side-scrolling beat 'em up-spil, præcis som originalerne, hvor op til fire spillere kæmper mod bølger af fjender. Du kan lave standardangreb, kast og unikke angreb og såkaldte star moves, som hver af de 20 spilbare figurer har. Det er også muligt at samle våben op fra jorden, fx knive, hvilke dog kun virker i kort tid. Nærværende udgave er en anniversary edition, som har inkluderet tidligere udgivet DLC, "Mr. X Nightmare". Sproget er engelsk.

Er man nostalgisk anlagt og har en hang til klassiske kampspil, så er dette lige sagen. Spillet er holdt i præcis samme håndtegnede stil som originalerne, har samme karakteristiske poppede soundtrack og det har samme ultrapræcise styring. Sværhedsgraden er høj, som den skal være, og der er tilmed fine multiplayermuligheder. Alt i alt et glimrende beat 'em up anno 1990'erne. Det tilfører ikke genren noget nyt, men for fans af originalerne er det blot positivt. Kan magtes fra 12 år. PEGI: 12 og ikoner for vold, sprog og in-game køb.

I Sega mega drive classics findes de originale Streets of rage-spil.