Books / nonfiction / øvelser

Stretching : den stressfrie vej til en flot og smidig krop


Description


Anvisninger til hvordan man laver strækøvelser derhjemme, på arbejde eller efter sport og træning. Med strækøvelser fra top til tå samt helbredende strækøvelser samt et 21-dages trin-for-trin program.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Anne Grete Jacobsen

2006

Stretching - strækning, udspænding - er en vigtig form for bevægelse, da det strækker musklerne og gør dem lange og smidige. Stretching adskiller sig på mange måder fra Pilates og yoga, selv om nogle af formålene er de samme, bl.a. fordi man kan udføre de meget simple øvelser uden en lærer eller grundig instruktion. Forfatteren, som er amerikansk fysioterapeut med mange års erfaring, mener egentlig at stretching er lige så vigtigt for kroppen som ilt. I hvertfald opremser hun en bunke fordele ved stretching: man kan forbedre og vedligeholde smidigheden, få en god kropsholdning, mindske risikoen for skader, stretching kan virke smertelindrende og modvirke aldersrelaterede forandringer. Det virker afslappende, reducerer stressniveauet, og alle kan få glæde af øvelserne. I bogen gennemgås strækøvelser som vedrører hele kroppen, fra hoved til fødder. Der er øvelser som henvender sig til forskellige sportsudøvere, øvelser, hvis man har lavet havearbejde eller siddet (for længe) ved computeren, været ud at flyve, stået for længe m.m. Hver øvelse forklares grundigt, der er fotos og det er tydeligt angivet, hvor man skal kunne mærke øvelsen. Så alt i alt er det en meget enkel og lettilgængelig bog om en skånsom måde at opnå velvære på. I 1996 udkom Stretching af B. Kurz, som er knapt så omfattende som Martins bog. Desuden er der et par ældre titler fra 1980'erne.