"Lystbetonet, hård rock uden fine fornemmelser, men stadig med en vis subtilitet, et strejf af shoegaze og ikke mindst et godt drive, der giver skiven et smittende præg. Desværre er der blevet tonet kraftigt ned for den psykedeliske tone, der prægede debuten "Labyrintens farver" (2015) og gjorde den så elskelig.I stedet leverer bandet en mere naturalistisk klingende rockmusik med masser af fræs på guitarerne og forsanger Lau Ingemann Vinther Pedersens umiskendeligt C.V. Jørgensen-inspirerede vokal helt fremme i lydbilledet ... Pedersen står endvidere for teksterne, som hæver sig pænt over gennemsnittet, hvilket desværre ikke altid kan siges om melodimaterialet, der ikke kan kaldes mindeværdigt. Superego er lyden af et band i et vadested, og det skal blive spændende at høre, hvilken retning det fremover vil forfølge".