Denne doktorafhandling om H.C. Andersens eventyr, historier og kortprosa er for studerende på litteraturfag og undervisere i dansk og litteratur.
Jacob Bøggild ser HCAs værk som gennemreflekteret og læser det som en "fortløbende interaktion mellem to litterære modaliteter: arabesk og allegori". Denne interaktion skaber en dynamik, "som er forbundet med den åbenhed og den underfundige meningsforskydning, som karakteriserer Andersens værk". Den vinkel åbner teksterne i deres mangfoldighed og rykker ved vante forestillinger, bl.a. om skomagersønnen, der skrev på intuition og genialitet. Først forklares begreberne arabesk og allegori, dernæst følger en række læsninger af HCA-tekster. (Kan godt bruges enkeltvis fx i undervisning). Det er rigtig interessant, og fremstillingen er så klar, at den gør svært stof forståeligt og vedkommende. Undervejs diskuterer afhandlingen anden HCA-forskning og viser et stort og velafbalanceret overblik, som er med til yderligere at åbne for spændvidden i HCA. Jacob Bøggild er universitetslektor.
Bøggild fremstiller sit stof på en klar måde uden at reducere eller forenkle det. Det er kvaliteter, som man også finder hos fx Peer E. Sørensen og Klaus P. Mortensen, som begge har arbejdet med HCA. Men deres vinkler er så forskellige, at umiddelbare sammenligninger ikke er på sin plads her.
Disputats om H.C. Andersens eventyr og andre korte prosatekster. Svært stof men interessant, velskrevet og klart fremstillet. For fagfolk og studerende inden for litteratur.