Books / fiction for children / roman

Svartvatnet


Description


Camilla og Lasse skal på ferie i Norge med den jævnaldrende Magnus. Sammen går de tre børn på jagt efter det utrolige fra dybet af søen Svartvatnet. Det betyder overraskelser og mange diskussioner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2006

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 17. Mar. 2006

De danske børn Camilla og Lasse på cirka 10 år skal med forældrene på ferie i Norge ved den jævnaldrende Magnus og hans familie. Han opfører sig dog underligt og vil kun sidde og stirre ud over egnens dybe sø Svartvatnet. Først efter et par dage hører de hvorfor, selv om Magnus ikke måtte fortælle det for sin mor. Han har set noget, som kun få andre har, og nu tør han ikke fortælle andre om det, for kan man tro folk, der ikke kan bevise, hvad de har set. Sammen går de tre børn på jagt efter det utrolige, nemlig vidnesbyrd om det søuhyre, Magnus har set. Det bringer dem langt omkring blandt egnens folk og medfører overraskelser og dybe diskussioner. Foruden at fortælle en spændende historie er det også forfatterens ærinde, som i hendes øvrige bøger på samme forlag, samtidig at rejse religiøse spørgsmål. Denne bogs filosofiske og religiøse spørgsmål er, om man kan tro på noget, man ikke kan se, måle og veje. Det bliver en udmærket børnebog, der både er stille i tonen og spændende, og som vil fungere fint ved oplæsning og diskussion fra 7-8 år, men som først kan selvlæses nogle år senere. En lidt mørk forsideillustration sælger ikke bogen optimalt, mens bagsideteksten lokker fint. Bogen bygger på de myter og historier, der går om søen Seljordsvatnet i Sydnorge og dets søslange.



Information and editions