Digte om at blive ældre, om kroppen, som falder og forfalder, og et helt levet liv at reflektere lyrisk over: "årene ruller som bølger ind over os, de trækker sig også tilbage, så vi føler os yngre". Til dem, som læser livsfilosofiske digte.
Digterjeget går i sit "fireoghalvfjerdsindtyvende år" erfarer vi i de første af de 17 digte. Det hedder "Når krop falder" og fortæller, at man som ældre altid være bange for at falde. Næste digt "Når kroppen forfalder" følger op med et uroligt hjerte, et vaklende syn og en stiv gang som på stylter, hvor man ikke hører så godt mere, og det gode humør gemmer sig. Herefter følger et længere digt, "De tomme år", om at være elsket af sin mor og om at være født udenfor ægteskab med det grimme ord "horeunge" rungende som brændemærke. Der er et digt om "stedfaderen" og om døden: "Døden følger mig overalt hvor jeg går/ Døden vil ikke slippe mig/ Døden vil ikke give mig ro og fred/ Døden vil ikke lade mig være/ Døden vil ikke lade mig hengive mig til hende jeg er indeni…". Niels Roed har fx også skrevet Kærlighed kommer aldrig alene.
Finurlig lille digtsamling, hvor digteren formår at fange det store i det små i menneskenes liv. Der er plads til såvel alvor som humor. Vil nok især bevæge og tiltrække modne lyriklæsere, men digtene har refleksionsstof til alle aldre.
Lyrik om at blive ældre findes fx også i Barnevognscafeen og andre digte om alderdom.