Bøger / skønlitteratur / roman

Miraklet på golfbanen : en roman


Beskrivelse


Travis McKinley er en midaldrende reklamemand midt i sit livs værste krise, da han sensationelt kvalificerer sig til U.S. Senior Open i golf, og på det 17. hul oplever han et mirakel, der helt forandrer hans tilværelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 1997

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 24. okt. 1997

Patterson er i USA kendt som spændings- og gyserforfatter. På dansk er udgivet fra 1995 Edderkoppens spind og fra 1997 Dødskysset. Denne gang har han sammen med en golfjournalist skrevet en hyggelig skæbnefortælling fra livet på golfbanen. Travis Mckinley er midaldrende reklamemand fanget i en livskrise, hvor han mister jobbet, og konen truer med skilsmisse. Pludseligt udvikler hans golfspil sig - sensationelt vinder han adgang til U.S Senior Open, hvor han på slutturneringens 17. hul oplever et menneskeligt "mirakel". Han genfinder og genvinder kærligheden og livets sande værdier i familie, kone og børn. Det er en sentimental, men velskrevet, varm, moralsk opbyggelig lille bog, der egner sig til højt- og hyggelæsning omkring vintertid. Det er en fordel at kende lidt til golf, da der bruges mange fagudtryk. Bogens typografi og layout gør den indbydende nem at læse.