Books / fiction for children / roman

Syv uger før Brasilien


Description


Regina er på vej til Brasilien - over Australien. I flyet møder hun Dina... et møde, der hjælper Regina i hendes søgen efter sit virkelige jeg.

Reviews (8)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 1996

By

By

Lene Kristiansen

d. 30. Apr. 1996

Endnu en smuk og betagende bog fra Lotte Inuk, og også tredje og sidste del i trilogien om Regina. Sproligt som tidligere helt for sig selv med en særlig indsigt i pige/kvindeliv. Den nu 25 årige Regina er på vej til Brasilien. I evig søgen efter sine inderste ønsker, sine rødder, roen, kærligheden. Regina, som har så meget check på sig selv udadtil, og er så uforløst og kaotisk indeni. I flyet på vej til Australien (en lille omvej) møder hun Dina. En dansk, dum dusinvare - ved første øjekast og længe efter, men skæbnen vil, at de to piger skal følges ad. Først med Regina som modstræbende rejsefælle, senere som elskere. Et ulige forhold mellem den heteroseksuelle Dina og Reginas pågående og nærmest destruktive, grænsesøgende forhold til sin seksualitet. Men alliancen - eller enden på den, bliver også redningen for Regina og fører til både erkendelse og handling. Fortællervinklen skifter i bogen mellem Regina, Dina - i sine breve til elskeren Malik og Reginas bror Miguel. Handlingen bevæger sig langsomt frem, både på det ydre og indre plan. Det er i tankerne og via tilbageblikkene historien tager form og personerne udvikler sig, med smerten som forløser og drug. Det er den bog i serien, der kræver mest, og serien som helhed vil nok finde sine fleste læsere blandt voksne.


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 1996

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 30. Apr. 1996

Så kom der en flot afslutning - afrunding på fortællingerne om Regina, der startede med Regina, og fortsatte med Gina je t'aime. I denne 3. del er syv ugers rast i Australien på vej til Brasilien tidsramme og udgangspunkt for at samle og udrede trådene om denne gådefulde pige. Og Brasilien er ikke blot et geografisk sted. Det er drømmen om at finde hjem, finde rødder, finde ro. I denne forventningstid ses som et spindelvæv, luftigt, flygtigt det liv, der blev Reginas, spundet af hendes egne fortællinger til rejsefællen Dina og af broderens erindringer, fortalt i hede nætter et helt andet sted. Også Dinas fortællinger passes ind i dette net af oversanselige, erotiske oplevelser og forestillinger, der svæver over en virkelig og spændingsfyldt rejse gennem Australien. Portrættet af Regina er i denne bog mere klart - mere helt af den nu voksne kvinde. Det har hårde, dybt erfarne træk i en fascinerende besættelse af det erotiske spil mellem mennesker og viser samtidig en hudløs følsomhed i længslen efter kærlighed. Det er de modne læsere, der vil få mest udbytte af denne også sprogligt krævende roman.


Berlingske tidende

d. 9. July 1996

By

By

Eva Glistrup

d. 9. July 1996


Weekendavisen

d. 26. July 1996

By

By

Damian Arguimbau

d. 26. July 1996


BUM

Årg. 15, nr. 1/2 (1997)

By

By

Anne Scott Sørensen

Årg. 15, nr. 1/2 (1997)


Information

d. 23. July 1996

By

By

Merete Møller Olesen

d. 23. July 1996


Børn & bøger

Årg. 49, nr. 5 (1996)

By

By

Dorte Roholte

Årg. 49, nr. 5 (1996)


Det fri aktuelt

d. 15. May 1996

By

By

Steffen Larsen

d. 15. May 1996