Debatbog om demokratiets tilstand og konkrete bud på, hvordan borgerne kan få mere reel indflydelse og den demokratiske samtale blive genoplivet. For politikere og alle samfundsinteresserede.
I forfatternes tidligere fælles udgivelse Magteliten kortlagde de, hvordan få danskere på tværs af det politiske, det private og organisationer styrer Danmark. Med udgangspunkt i den konklusion bidrager de med to konkrete modeller til, hvordan demokratiet kan udvikle sig, så borgerne reelt får indflydelse på beslutningerne. De vender sig mod de populistiske bevægelser i Europa, der påberåber sig folkets mening. De skelner mellem folket som et fælles begreb og borgerne. De ønsker at bidrage til at kanalisere berettiget populistisk vrede over i en konstruktiv vision om, hvordan man fordele magten mere ligeligt. De sætter debatten ind i et idehistorisk perspektiv og læner sig op ad diverse demokratiske tænkere. De opererer med et andetkammer bestående af 300 almindelige borgere samt borgerrepræsentanter i virksomhedsbestyrelser.
Særdeles velskrevet og velargumenteret bog om et tema, der er relevant i en verden, hvor demokratiet og det demokratiske engagement er under forandring. Den er veloplagt og engageret uden, at den på noget tidspunkt bliver skinger i tonen. Den bør blive et vægtigt indlæg i debatten, om hvordan vi vil udvikle vores samfund.
DeltagerDanmarkMørkelygten og Mørkelygten er to af rigtig mange titler om demokratiets tilstandDeltagerDanmark og er to af rigtig mange titler om demokratiets tilstand.