Books / nonfiction / opskrifter

Tænd på tærter og tryl med tilbehør : de lækre, de lette, de søde og de særlig sprøde


Description


Om kendte og ukendte tærter og ekstraordinære tærter, der er tærter med kød og tærter til vegetarer, der er tærter med låg og tærter uden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2008

By

By

Birgit Sloth

d. 7. Nov. 2008

Kogebog der fanger tidens trend med opskrifter på noget let og lækkert til en uformel sammenkomst. Layoutet er afprøvet i en række succesfulde kogebøger som Suveræne salater og brilliante buffeter og Byens bedste kager, og målgruppen er også den samme. Her i tærtebogen suppleres nogle sider med en tærteform der henviser til tre opskrifter, som danner "et skønt måltid".

De tre forfattere har alle arbejdet i firmaet Byens Bedste Kager, og Rikke Holm skrev sidste år Varm på brød og lun på boller. Bogen giver opskrifter på søde og salte tærter, hvor det sidste er madtærter med kød, fisk eller grøntsager. Til madtærterne er der forslag og opskrifter på tilbehør som stege, salater og salsa. Opskrifterne på de søde tærter stammer fra tiden i kagefirmaet, og det er også dem, der virker mest gennemprøvede. Der er flere opskriftvariationer på både den salte og den søde tærtedej. Dejene er lette at efterlave og rulle ud. Der er mange gode oversigter med forslag til buffeter, skovture og når det skal laves hurtig mad. Registeret er dårligt, og hjælperegistret over hovedingredienser er ikke meget bedre.

Specialkogebøger med tærter har de senere år mest været lig med kager, og bortset fra Banbery: Tærter er de fra 1990'erne. Der er ingen gengangere fra Byens bedste kager, men tydeligt slægtskab.

En tidstypisk kogebog præget af gode ideer, men også af at det er gået stærkt, og måske at lidt for ukritiske venner har afprøvet opskrifterne.


Politiken

d. 27. Nov. 2008

By

By

Liz Haltrup

d. 27. Nov. 2008