Forfatteren har arbejdet med organistionsudvikling og ledelsesditto i en årrække og har skrevet om virksomheds- og ledelsesfilosofi i de sidste 20 år, foruden at afholde kurser om samme. Bogen her er ikke blot endnu en bog om ledelse, men i høj grad en fundamental kritik af vores forstenede, topstyrede samfund, hvor en lille gruppe (oligarki) regerer over resten ved hjælp af et velfungerende indoktrineringsapparat med rødder i Reformationen. Dette gælder ikke mindst i vores undervisningssystemer. Problemerne her er ganske de samme i vores politiske system og i langt de fleste virksomheder, både private og offentlige arbejdspladser. Ægte fornyelse og fremtidssikring er derfor meget vanskelig, da det jo er nemmest at fortsætte som man plejer. I bogen anvises metoder til at løse disse problemer og i et appendix til slut er der en direkte vejledning på virksomhedsplan. I hovedteksten er indskudt vinduer med citater fra talrige forfattere fra fra Aristoteles til nutiden, til belysning af forf. argumentation. En væsentlig debatbog, skrevet i et engageret, letlæst sprog, også for andre interesserede end ledere og HH'ere. Fyldig litt. liste (da. eng.) stikordsregister.