Forf. skildrer boligbyggeriet som en del af den kulturelle, sociale og politiske udvikling. Hovedvægten er derfor lagt på bredde og sammenhænge, mens de enkelte bebyggelser behandles overfladisk. Efter en kort indledning falder bogen i 3 dele: 1945-58, 58-73 og 73-82. Stoffet er veldisponeret, intet væsentligt forbigås, og sammenhængene sættes på plads med respektløs, udogmatisk logik båret af et letlæst, udtryksfuldt og præcist sprog. Litteraturlisten er ikke udtømmende, men fyldestgørende og omfattende, stikordsregistret fremragende. Bogen, der er tænkt som en slags grundbog for arkitektstuderende, vil også for andre være en god og tilgængelig introduktion til de sidste 40-50 års boligbyggeri og arkitektur i Danmark; som sådan er den banebrydende. Som debatoplæg er den væsentlig, for så vidt angår arkitektur og boligpolitik, samt et uomgængeligt indlæg i debatten om sammenhængen mellem kunst og samfund.