Glahn kendes for et par tidligere udgivelser, bl.a. en om treenigheden. Den her foreliggende religiøse roman tager udgangspunkt i dramatiske begivenheder under og efter den tyske besættelse i Norge. Her skyder en søn, der er er kommet i tysk tjeneste, sin far i overværelse af lillesøsteren, der flygter ind i vanvid efter den dramatiske episode. Hun er Tageta, opkaldt efter sommerblomsten, der lægger navn til romanen. Sønnen flygter men vender efter nogle år tilbage til familien, hvor han i ét øjeblik oplever søsterens helbredelse og død. Alt dette sker, mens en kærlighedshistorie mellem Tore og Tagetas storesøster Kari er ved at udvikle sig. Bogen handler meget om skyld, soning og tilgivelse, der er flere samtaler med præster, og smykket Triarken, de sammenslyngede tegn for tro, håb og kærlighed (korset, ankeret og hjertet) er et samlende symbol. Fortællemæssigt og stilistisk er romanen ikke rigtig professionel, når f.eks en scene som denne kan varsle den kommende forenelse af Tagetas og Karis mor og en af præsterne: "Han rakte hånden hen over skrivebordet, så et billede af hans afdøde kone væltede". Kun læsere med et stærkt ønske om at forholde sig til romanens religiøse spørgsmål vil komme igennem den.