Bøger / faglitteratur

Tallene i vores liv : matematikken og verden omkring os


Beskrivelse


Der er tal overalt i vores liv. Fra søgemaskiner til kaffemaskiner og biler. Men skal vi kunne forstå dem alle? For interesserede i matematik samt studerende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2020

af

af

Martin Jørgensen

d. 10. dec. 2020

Der er tal overalt i vores liv. Fra søgemaskiner til kaffemaskiner og biler. Men skal vi kunne forstå dem alle? For interesserede i matematik samt studerende.

Stefan Buijsman er ph.d. og studerer matematikkens filosofi ved Stockholms Universitet. I "Tallene i vores liv" tager han os med ud på rejse gennem den matematik, der er overalt i vores hverdag, uanset om vi opdager det eller ej. Hele samfundet omkring os er bygget på den matematik, vi lærte i skolen. Men hvordan bevægede matematikken sig fra at være håndgribelig til at blive abstrakt? I bogen fortæller han om matematikken og talsystemernes opståen, hvordan matematiske skoler har udviklet sig og hvordan tal er overalt i vores hverdag. Bogen forbinder matematikkens psykologi, filosofi og historie. Hvordan fungerer Googles og Netflix' algoritmer? Hvordan måler man nøjagtigheder af tal? Hvordan anvendes matematik som planlægningsværktøj i både byggeri og politik? Og hvordan gennemskuer man usikre statistikker? Hverdagens kompleksitet bliver simpelthen koblet sammen med tal og matematik. Afsluttes med litteraturliste.

En sjældenhed af en matematisk lystlæsningsbog. Buijsman kommer vidt omkring, men har en matematisk og endda pædagogisk fortælleglæde, der kun kan inspirere og oplyse. Bogen er både egnet til matematisk lystlæsning om som indgang til fx studieopgave.

Hverdagens matematik er en decideret lærebog, men også med afsæt i hverdagen.