Filosoffen Søren Kierkegaards liv og betydning fortalt i et par korte kapitler og illustreret gennem tegninger. Til at underbygge beskrivelsen af hans religiøse tænkning er der medtaget to tekster af Søren Kierkegaard selv. For interesserede i Søren Kierkegaard.
Formidling om mennesket og filosoffen Søren Kierkegaard, hans liv og religiøse tænkning. Dertil rummer et kapitel en række farvelagte tegninger, samt to tekster af Kierkegaard selv. Kapitel ét er en indledning af Arnt Uhre. Kapitel to er af Ole Bjørn Petersen, der skriver om Kierkegaards liv og arbejder. Han formidler betydningen af Kierkegaards kobling mellem filosoffen og forfatteren, samt det religiøse og troende menneske. Kapitel tre er farvelagte stregtegninger af Arnt Uhre og Jørgen Strunge. Der bringes to kortere tekster af Kierkegaard selv, der omhandler kristendom.
Appetitvækker til Søren Kierkegaards religiøse tænkning. De ledsagende tegninger er flotte og formår at illustrere de mange facetter af Kierkegaard. Kierkegaards tekster er i sig selv på et svært tilgængeligt niveau, hvilket også smitter af på beskrivelsen af ham. Sammenblandingen af teksttyper samt illustrationerne kan fremstå lettere rodet og en smule indforstået.
Der findes mange værker, der beskæftiger sig med Søren Kierkegaard, fx. Kierkegaards gudsbegrebKierkegaard mellem Mynster og Grundtvig : hvad betyder ordet Gud? og Kierkegaard mellem Mynster og Grundtvig : et essay om "Kristendomsvrøvl" - med dokumentationDer findes mange værker, der beskæftiger sig med Søren Kierkegaard, fx. Kierkegaards gudsbegreb : hvad betyder ordet Gud? og : et essay om "Kristendomsvrøvl" - med dokumentation.