Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Tay : historien om Taylor Swift


Beskrivelse


Om pop-fænomenet Taylor Swift (f. 1989), der allerede fra hun var helt lille vidste, at hun ville være sanger. Om hendes opvækst som barn af en rig familie, hendes første forhold til drenge, venindeproblemer og forholdet til forældrene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2016

af

af

Stine Veisegaard

d. 24. juni 2016

Den kendte sangerinde Taylor Swift har en stor fanskare, der dyrker hendes sangstemme og talent for sangskrivning. Her kan du læse historien om Taylor Swift, der allerede fra hun var helt lille vidste, at hun ville være sanger. Fra 12 år.

Om en af USA's mest populære kvindelige sangerinder, den 24-årige Taylor Swift. Hendes historie er her skrevet i roman-form, fyldt med masser af dialog. Hør om hendes opvækst som barn af en rig familie, hendes første forhold til drenge, veninde problemer og forholdet til forældrene. Taylor Swift oplevede en del modstand i skolen, bl.a. blev hun mobbet som barn, og som teenager blev hun afvist af flere pladeselskaber, fordi hun ville indspille sine egne sange. Der er ingen billeder undervejs, men derimod en farverig forside der viser en smilende Taylor Swift. Forfatteren er amerikansk.

Fin lille biografisk bog, der på en underholdende måde fortæller om pop-fænomenet Taylor Swift. Sproget er friskt og levende, især fordi bogen er skrevet som en fortællende roman. Oplagt til fans af Taylor Swift.

Bogen adskiller sig fra andre biografier om populære pop-fænomener ved, at den er skrevet i romanform uden billeder undervejs. Der er ikke andet om Taylor Swift.



Informationer og udgaver