Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Teater-udgaven af Festen hos Malene : rollehæfte ...


Beskrivelse


Skuespil, hvor deltagernes antal kan varieres. Stykket skildrer en gruppe unge, som til en klassefest har både gode og dårlige oplevelser med alkohol.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. mar. 1999

af

af

Ulla Harne

d. 1. mar. 1999

Festen hos Malene er en alkoholguide for unge, som udkom i 1997. Bogen her er en dramatisering af bogens noveller, som handler om en gruppe unge og deres indbyrdes forhold. Det er et enkelt stykke, hvor deltagernes antal kan varieres, og det er ikke alt for frelst, men skildrer både gode og dårlige oplevelser med alkohol. Der er indlagte sange, men ingen melodiforslag - her må man selv i gang. Bortset fra enkelte lange passager med de unges tanker er der kun forholdsvis korte replikker, som uden videre kan varieres, hvis det passer aktørerne bedre. Der er løbende mange gode forslag til, hvordan stykket kan opføres. Stykket forekommer at være velegnet til et dramahold af unge i 14-16-års alderen, og det vil nok vare ca. 45 minutter at opføre. Rollehæftet er til fri kopiering på den enkelte skole eller institution.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. mar. 1999

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 1. mar. 1999

Dette er et fint dramastykke eller en musical skrevet over bogen Festen hos Malene (1997). Målgruppen er elever i skolens ældste klasser. Temaet er unge og alkohol. Vi følger en skoleklasse på en fredag, dels om formiddagen i skolen og dels om aftenen hos Malene. De fleste unge kan højst sandsynligt identificere sig med en af personerne og også nikke genkendende til den måde festen spænder af på. Replikkerne er skrevet af en, der har et godt kendskab til unge og deres måde at tale sammen på. Ligeledes viser forfatteren indsigt i de unges tanker, problemer og drømme. Rollehæftet har en indledning om, hvordan bogen er blevet til et teaterstykke. Dernæst er der en grundig rolleliste samt en side med praktiske oplysninger såsom scenografi, musik eller ej og hvordan personernes tanker kan serveres på scenen. Hver hovedperson har fået indflettet et digt i sine replikker. Der foreslås, at man selv kan komponere noget musik. Det er ikke så ofte, at der direkte lægges op til, at de udøvende, instruktør som skuespillere, selv kan føje til og trække fra, så netop deres opførelse bliver vedkommende for dem. Det er yderst positivt.