Teoretisk gennemgang af kildekritikmetoder inden for historie. Forfatteren sætter nye teorier op mod traditionelle. De nyere er især samlet omkring begrebet "den sproglige vending". Det dækker over videnskabsteoretiske problemstillinger med forbindelse til "sprogets" rolle - "sprog" her fortolket bredt som mere end at tale/skrive; altså mere som tegn. Denne tegnanalytiske tilgang til historien er inspireret af strukturalismen og filosoffer som Derrida, Ricoeur og fænomenologien. Bogen undersøger ud fra denne tilgang bl.a. temaer som tid/historicitet, fiktion/dokumentation og sprog/tid. Den diskuterende stil er indforstået, de mange henvisninger til filosofiske retninger og historieteoretikere kræver forhåndskendskab på universitetsniveau. Sproget og abstraktionsniveauet svarer til akademiske læsere, forskere og historiestuderende. For disse er det en aktuel og grundig gennemgang af centrale og grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål i historievidenskaben. Bogen er en redigeret ph. d.-afhandling. Forfatteren (f. 1968) er adjunkt, cand. mag. ved Københavns Universitet.