Spil / computerspil

Tennis World Tour : Roland-Garros edition


Beskrivelse


Tennisspil. Her kan du skabe en virtuel tennisspiller og opbygge en professionel karriere, eller du kan tage rollen som én blandt de 33 bedste spillere i verden.

Emneord


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. maj 2018

af

af

Martin W Hansen

d. 30. maj 2018

Tennis-spil hvor du kan skabe din egen figur og deltage i store turneringer. For dem der kan lide tennis-spil.

I denne årets andet store tennis-titel kan man skabe sin egen karakter og spille kampe for at forbedre denne og kæmpe sig op fra rookie status til at blive professionel. Styringen bliver forklaret gennem en tutorial, der er opdelt i en serie underniveauer, så hver øvelse bliver en smule mere avanceret for hver test. Kommentarsporet på selve kampene er indtalt af John McEnroe.

Det er en meget basisk titel, som på mange områder præsenterer én for en rimelig sjov tennisoplevelse, hvis man kan se bort fra grafikken, der synes at komme fra den sidste konsol-generation, og den åbenlyse mangel på online-funktioner. Derudover er der ikke mange funktioner i spillet, og man savner en spil-del i stil med EAs "The Journey" som kendes fra eksempelvis FIFA-spillene, hvor man virkeligt får mulighed for at udvikle sin spilfigur. PEGI 3. Spillet er nok mest til voksne fans af genren.

Spillet kan sammenlignes med AO international tennisGrand Slam tennis 2 (Playstation 4) og Grand Slam tennis 2 (Xbox 360)Spillet kan sammenlignes med AO international tennis (Playstation 4) og (Xbox 360).


Bibliotekernes vurdering

d. 23. maj 2019

af

af

Finn Christiansen

d. 23. maj 2019

Tennisspil. Skab en virtuel tennisspiller og opbyg en professionel karriere, eller tag rollen som én blandt verdens 33 bedste spillere. Fra 12 år.

Nærværende Roland-Garros edition af "Tennis World Tour" er en opdateret udgave af spillet, som oprindeligt udkom i juni, 2018. I spillets karriere-mode kan man skabe en virtuel tennisspiller fra bunden og forsøge at føre spilleren til verdensranglistens top. Udover at deltage i turneringer skal man prioritere træning og hviledage, for at man konditionsmæssigt fungerer optimalt. Undervejs kan man tilføje færdigheder til sit spil, og man lærer fx at udnytte de forskellige underlag. Derudover har man mulighed for at tage rollen som forskellige topspillere, så man kan opleve deres særlige spillestile. Roland-Garros edition er en fejlrettet og opdateret udgave. Derudover er 11 DLC-pakker med færdigheder og udstyr tilføjet spillet. Sprog: engelsk.

Da dette spil udkom i 2018 blev det af flere anmeldere vurderet som blandt de dårligste nogensinde - og der var noget om snakken. Spillet blev nemlig udsendt mens det stadig var under udvikling. Udgiveren ville have det ud inden French Open-turneringen. Det gav kolosalt bagslag i form af miserable anmeldelser. Nærværende version er i nogen grad fejlrettet, men der er dog stadig store problemer med blandt andet styringen. Alt i alt ender spillet med at være en frustrerende oplevelse. Kan magtes fra 12 år. PEGI: 3.

"Mario tennis aces" (2018) er pt. bedste tennisspil til Switch-platformen.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. maj 2019

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 23. maj 2019

Start din egen tenniskarriere fra bunden og slut på podiet som verdens nummer et eller hop en tur på tennisskole, inden du udfordrer andre spillere i online-delen. Fra 10 år.

Tennis World Tour som har undertitlen Roland-Garros edition, indeholder foruden adgang til tre licenserede Roland-Garros-baner også Monolo Santana-banen fra Madrid Open. Det inkluderer ikke mindre en 12 opdateringer samt features, som ikke var med i den første udgave af spillet - bla. online-delen. Spillet er primært bygget op omkring career-delen, hvor man skal bygge en spiller op fra bunden og tilrettelægge træning samt hvilke turneringer man skal deltage i for hurtigst muligt at komme til tops. Spillet byder også på en separat tennis-skole, der fungerer som en slags tutorial samt en onlinedel med bl.a. leaderboard, quick-matches og ugentlige challenges. Topspillere er blandt andre Roger Federer og Caroline Wozniacki, men der bydes også på gensyn med de to tennis-legender: John McEnroe & Andre Agassi. Sprog: Engelsk.

I forhold til den oprindelige lancering af Tennis World Tour er der i denne udgave sket betydelige forbedringer og udbedring af mangler. Ikke at det pludseligt er blevet århundredets tennis-spil. Men det er absolut hæderligt og spilbart. PEGI-rating er 3. Kan spilles af børn fra ca. 10 år.

Der tales stadig om Top spinVirtua tennis 4AO international tennis og Virtua tennis 4 (Wii), som begge har en del år på bagen. Et nyere spil er AO international tennis (Playstation 4), som udkom i 2018Der tales stadig om Top spin og (Wii), som begge har en del år på bagen. Et nyere spil er AO international tennis (Playstation 4), som udkom i 2018Der tales stadig om Top spin og Virtua tennis 4 (Wii), som begge har en del år på bagen. Et nyere spil er (Playstation 4), som udkom i 2018.