Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Tentaklernes nat : en sci-fi rap


Beskrivelse


En nat stiger uhyggelige tentakler ned fra verdensrummet, og hovedpersonen må flygte i et forsøg på at undslippe dem. Historien fortælles som rap-tekst, som du selv skal rappe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2009

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 9. nov. 2009

Bøgerne henvender sig især til børn i alderen 8-12 år, men yngre børn vil nok også få megen fornøjelse ud af at høre mor eller far forsøge at rappe sig vej igennem bøgernes tekst. Til den vordende hip hopper.

Chapper er kendt for sine tv-udsendelser, hvor han formidler hip hop kultur for børn. I bogserien Beat boox fortæller Chapper en række små historier i henholdsvis science fiction, horror og fantasy-genren, alt sammen på rim, der skal rappes. Bøgerne er med andre ord skabt til at blive læst højt, også selvom man sidder alene på sit værelse. Historierne er i sig selv ret spinkle, sjove og harmløse. Bøgerne har nærmest samme format som en Pixie-bog, men størrelsen snyder, da det ikke er helt så nemt at rappe teksten, som man skulle tro. Heldigvis har Chapper forsynet hver bog med en lille, pædagogisk vejledning. Efterhånden som serien skrider frem stiger sværhedsgraden da også. Bøgerne er illustreret i enkle, lidt simple tegninger, som måske mangler en anelse kant.

Chapper er udover sit tv-show også kendt for bogen Chappers hiphop manual : mest for børn, der var en nyskabende manual i hip hop kultur for børn.

Der er ingen tvivl om, at Chapper begiver sig ned ad ubetrådte stier. Der er ganske simpelt tale om en nyskabelse. Serien er en hybrid imellem billedbog, højtlæsningsbog, tegneserie og letlæsningsbog, dog uden rigtigt at være nogen af delene. En pudsig, lille bogserie.



Informationer og udgaver