Film / fiction / tv-serier

The adventures of Merlin

Sæson 2


Description


Merlin får til opgave at forsvare prins Arthur hvilket fører til slåskampe mod blodtørstige fjender, magiske monstre og den mægtigste sortmagiker i hele Camelot. Merlin er dog fortsat tvunget til at skjule sine overnaturlige evner eftersom kong Uther har forbudt alt hvad der har med magi at gøre.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Feb. 2011

By

By

Frans Rasmussen

d. 25. Feb. 2011

BBC tv-serien fortæller om det første møde mellem Merlin og den fremtidige kong Arthur. Her er masser af adventure for alle, der elsker action og fantasy på grundlag af den klassiske legende.

Den populære serie, der indtil nu har kørt over tre sæsoner a 13 episoder, har alle ingredienserne, der hører til den populære fantasy-genre. Drengen Merlin ankommer til det mystiske slot Camelot, opfordret af sin onkel Gaius, der kender hans magiske kraft. I anden sæson har Merlin til opgave at forsvare den kommende kong Arthur. Dette fører til kampe mod monstre og magikere. Overfor den tyranniske kong Uther må han skjule sin magiske kraft. Merlin tvinges til at vælge side, da han møder sin frygteligste modstander, der er vågnet fra jordens overflade med sin ondskabsfulde kraft.

Med "Merlin" er vi inde i tidens populære fantasy-genre. Ud fra legenden om Camelot spinder BBC en lang fortælling, der er inspireret af både Harry Potter og Star wars. Serien har fokus på den unge Merlin og hans magiske evner, som han bruger til at kæmpe for det gode. Legenden har tidligere været skildret på film bl. a. i Disney tegnefilmen "Da kongen var knægt" og musicalen "Camelot", 1967.

Det er en billedmæssigt spektakulær og overrumplende, overdådig serie, der kun kan imponere alle elskere af genren. Det er fantastisk underholdning, og bag den ligger dybtfølte temaer omkring magi og virkelighed, trolddom,og især undertrykte familiebånd.



Information and editions