No mythologies to follow
MØ
Keywords
Reviews (4)
The observer
d. 2. Oct. 2016
By
By
Ally Carnwath
d. 2. Oct. 2016
"Strip away the tics and production fidgets and these songs aren't hugely distinctive - they lack the arresting weirdness of artier peers such as FKA twigs".
AllMusic
2016
By
By
Neil Z. Yeung
2016
"Although the latter third of The Altar is mostly a hypnotic comedown - think Broods, Vaults, or the Weeknd's Trilogy - Banks packs enough energy and zeal at the starting line to duly lay waste to whoever was foolish enough to break her heart".
PopMatters
d. 5. Oct. 2016
By
By
Andrew Paschal
d. 5. Oct. 2016
"The high points of The Altar are nearly perfect, but are outnumbered by a middle section comprised of unremarkable, uninspired filler".
Information
d. 30. Sep. 2016
By
By
Emil Eggert Scherrebeck
d. 30. Sep. 2016
"[Banks'] lyrik kredser om psykologiske spil imellem et jeg og et du, der vist potentielt kunne have været forenet i ægteskab ved alteret, men som nærmere ender med at drukne i manipulation og dårlige følelser ... [Med] en meget produceret poplyd [er pladen] i virkeligheden en fin række af ganske stærke popsange, der lykkes med at trække et gråt tæppe af musikalsk tankespind ned over lytteren. Hvor der kun er få åndehuller fra de intrigante beats, der kværner skånselsløst inde i hovedet ... Måske savner jeg bare, at der er lidt mere at gribe fat i rent lyrisk. Eller også savner jeg bare noget af det nærvær, som rent faktisk kommer på pladens afslutningsnummer »To the hilt«, hvor de intrigante beats for et øjeblik forstummer, og vi får en pause fra ude-af-kontrol-sindstilstanden".