Der kommer rod i verdenshistorien, da Professor Clumsy kommer hjem fra en tidsrejse med en sommerfugl. Opfinderne af filmen, dampmaskinen, cyklen o.m.a. får nu problemer med at færdiggøre deres opfindelser. Så må Helen rejse tilbage og redde det hele. Fra 7-8 år.
Den skøre professor Clumsy vender tilbage fra en tidsrejse, til mange berømte opfinderes værksteder. Uheldigvis er en sommerfugl sluppet ind i tidsmaskinen hvilket resulterer i, at der bliver rod i opfindelserne hos de kendte opfindere. Barnebarnet Helen drager så tilbage for at skabe orden i fortiden. Dette computerspil er udformet, som et singleplayer peg-og-klik hovedbrudsspil. Der skal samles og søges efter dele til opfindelserne, som skal sættes sammen og bruges til gåder og minispil.
Spillet er enkelt, men tålmodighedskrævende, da der er meget der skal arbejdes med. Det fungerer fint med at søge og løse gåder ved at pege, finde, klikke og samle sig igennem miljøerne fra de historiske opfinderes værksteder. Animation og lydside er enkel og primitiv, og overraskelser er der få af. Samtidig kræver den engelske tekst og opgaverne, at spilleren er ældre end de 3 år pegi anbefaler for at kunne klare opgaverne og komme igennem spillet.
Spillet kan sammenlignes med The Clumsys som det er en ny udgave af. Denne gang dog med sværere opgaver.