The rite of spring

"The fiercest sections suggest that the Bad Plus just aren't a match for the full blast of Stravinsky's orchestra. "The Augurs of Spring" is one of the most menacing moments in 20th-century music, in which the orchestra lands on a tendon-crunching composite chord dozens of times, the thudding downbeat a throw rug constantly disappearing beneath your feet. In the Pierre Boulez recording with the Cleveland Orchestra from 1969, these hits feel stunning, inhuman, like steel hammers hitting dead flesh. Banged on the low-end of the piano with Dave King's kick drum to support it, the section sounds almost...dinky. The Rite can be all kinds of things-breathless, lustful, pitiless-but "dinky" can never be one of them".

Read review

"Luxemborg-filharmonikerne under Mariss Jansons tidligere assistent, den nye rising star-dirigent Gustavo Gimeno ... spiller med slank klang og omhu i fraseringerne. Det klæder de neoklassiske værker, som fylder halvdelen af det dobbeltalbum, der er orkestrets seneste udgivelse ... Også her er det 'Sacre', der med forudsigelig kendis-effekt er sat til at trække læsset, og det sker i en på én gang powerfuld og koncis fortolkning, som dyrker balance og klarhed. Men som også overrumpler med sin voldsomme styrke, når Gimeno mener, det er på sin plads. Detaljerne står skarpt, og der er en enorm energi hos dirigent og musikere, der angriber de kendte noder, som om de aldrig havde været spillet før".

Read review

"Her er en fin Stravinskij-boks, som måske vil være i fare for at forsvinde i mængden. For hvem er lige Luxembourg Filharmonikerne og dirigenten Gustavo Gimeno? Tvivlen viser sig at være ubegrundet, for det ret ukendte orkester overgår mange mere berømte navne og styres med stort overblik af dets 42-årige chefdirigent ... [Især] Stravinskijs neoklassiske fase ... passer godt til Lucembourg Filharmonikerne, der har en slank, lidt neutral klang og en kultiveret præcision ... Som Stravinskij-sampak er boksen fra Luxembourg flot arbejde af et orkester, der har sat sig et højt mål og ikke sætter en fod forkert".

"The best orchestral performances of this music go beyond the virtuoso to the visceral. The Bad Plus rocks this ideal in its own way, the trio's 'Rite' as earthy as it is ingenious".