Til dem af jer der kender Ricardo

Her er en lille umiddelbart letlæst sag til dem, der gerne vil følge ny dansk litteratur. Men ved nærmere eftersyn er der nok alligevel lidt rå selvransagelse og mulighed for at spejle sig i hovedpersonen.

Forfatteren er kendt fra Mono, 2007, en historie lige ud af posen om et par punkknægte. Her er næste generation, ung mand i starten af 30'erne. Han er en af dem, der blev opdraget i af kvinder, legede med piger, hørte Nik & Jay, fik en akademisk uddannelse, kone og to børn men intet arbejde. Og hvad så? Hans mor (typisk?) skaffer ham på en slags "Fyn rundt"-tur med en gammel skonnert og en flok fra Konservativ Ungdom. Kapitlerne har titler efter de fynske byer, og forsiden prydet med et "fald ikke i vandet"-vejskilt, foruden en tegning af et toilet, fortælleren har nemlig nervøs tyktarm. Han falder faktisk i vandet, kommer på en parkbænk i Bogense så tæt på Annette, at en hundelufter forarges. Men egentlig sker der ikke ret meget mere, vores navnløse fortæller debatterer med sig selv, afprøver bevidst klichéerne og lufter sin uformåen for sig selv. Vi er "Tyson-generationen" siger han, venter gerne hele natten på en boksekamp, vil gerne se blod og vold i B-film, men kun beskæftige sig med det på et analytisk plan. Han siger også om mændene i hans generation, at "vi har ligestillet os selv til ligegyldighed".

Man kan jo kun sige Sonnergaard og Ejersbo her.

Det er et humoristisk, lidt hjerteskærende og også lidt kynisk generationsbillede af den unge mand.

Read the full assessment

Underfundig og småsatirisk roman, om en mands midtvejskrise – forklædt som en fynsk odyssé Vores hovedperson er en familiefar i en mindre krise. Han er arbejdsløs, søgende og plaget af maveproblemer. ...

Read review