Titlen er et arabisk udtryk for en luftspejling og en præcis beskrivelse af den flygtige, drømmende og drilagtige substans, som denne bog er. Man kunne også kalde den en slags parafrase over Saramago's Det år Ricardo Reis døde (79), idet bogens danske helt med navnet Ricardo Ries har mere end navnelighed med Saramagos helt, som jo igen er een af den portugisiske digter Pessoa's identiteter. Bogens ydre form er thrillerens: I 1956 skal en international arkæologekspedition til oldtidsbyen Ur i Irak; den danske assyriolog Ricardo Ries skal som ekspert tyde stentavler. Undervejs bliver han forvekslet med en amerikansk agent, og hele ekspeditionen er base for international agentvirksomhed i Den nære Orient, der er storpolitisk brændpunkt med optræk til Suez-krise. Vores helt har imidlertid et helt andet skæbnesvangert, personligt formål med rejsen. Bogen rummer postmoderne forvirring i mesterklasse - den er absurd, drilagtig og fuld af musikalske, filmiske og litterære referencer til (da)tidens trends, og læseren får også fyldige smagsprøver på sumerisk mytologi. De enkelte lag kan skrælles af afhængig af belæsthed - den ene virkelighed kan være lige så god som den anden. Glimrende, men også krævende underholdning af den romandebuterende forf. født 1950.